• Add description, images, menus and links to your mega menu

  • A column with no settings can be used as a spacer

  • Link to your collections, sales and even external links

  • Add up to five columns

  • 2 minutters læsetid

    Dagen startede så godt...

    Kender du det med at du står ud af sengen - solen skinner og kaffen smager endnu bedre end normalt. Du ved allerede at det bliver en god dag.

    På dette tidspunkt er du lykkeligt uvidende om, hvad dagen længere nede af vejen har planlagt af uforudsete forhindringer og krumspring. Sådan en dag havde én af JAMAS stifterne denne juli-dag i sommeren 2019.

    Dagen forløb, fortsat, fuldstændig planmæssigt med de aftalte vingårdsbesøg og kl. 14 havde vi allerede smagt (og spyttet, naturligvis) de første 13-15 vine. Mange spændende indtryk, et par nye potentielle tilføjelser til sortimentet. Med andre ord; alt er godt.

    Den fatale forlæggelse...

    Vi har en lang køretur forude, da vi siger på gensyn til Rioja og Ribera del Duero og sætter kursen mod det grønne nordvestlige hjørne, Galicien.

    Efter et solidt (og svedigt) jysk-spansk håndtryk, går vi mod den lejede Kia. Den stod i skygge da vi parkerede – men at bedømme på den chokbølge af varme der ramte ansigtet, har det ikke gjort sig gældende ret længe. Vi omrokerer lidt i bilen, med henblik på at kunne køre det lange stræk tværs over Spanien, uden for mange stop.

    Og her sker der simpelthen det uheldige, at nogen i et øjebliks uopmærksomhed, for lagt sin lille sorte læderomspundne notesbog på bilens tag. Faktisk havde man i dette øjeblik travlt med at grine af én af de andre partnere, der havde glemt sin taske med pas og kørekort inde på vingården.

    Mødet mellem den flyvende notesbog og Scania lastbilen...

    Afsted det gik, på den lange hede spanske landevej. Vi nåede at tilbagelægge et par kilometer, inden man i bakspejlet kunne syne en sort lille læderbog flyve smukt. Kun i et øjeblik, indtil den bagved kørende lastbil torpederede den med sin store kofanger..

    Ind til siden holdte vi, for at: 1) finde den stakkels lille bog 2) Danne et overblik over ”skadens omfang”. I den stejle grøft, fandt man med stor sørgmodighed en totalskadet bog. Den var krøllet helt sammen, naturligt nok.

    Den var dog med på den videre færd i over den spanske højslette – og i dag er den et sjovt minde om hvor farligt det kan være, at fralægge sig ting på taget af en bil.

    Se de autentiske billeder herunder 🙈